 |
|
|
|
|
Målestrategier
Få mere udbytte af virksomhedens mange - og ofte ikke koordinerede - analyser ved at formulere en samlet målestrategi.
I mange virksomheder bliver der gennemført analyser forskellige steder i organisationen, som der kan være stor fordel i at koordinere og sammenligne på tværs.
Hvorfor målestrategi?
I RelationMonitor opfordrer vi vores kunder til at udarbejde en samlet strategi for deres måleaktiviteter, hvis de gennemfører mange og gentagede målinger rundt om i organisationen.
Fordele ved at formulere en målestrategi:

 |
I samme retning
Enkeltstående analyser giver viden om, hvorvidt virksomheden er på rette kurs inden for fx HR, men en målestrategi sikrer, at resultaterne bliver koordineret med salgs-afdelingens og andre enheders resultater.

En målestrategi bidrager til at give et samlet billede af, om alle aktiviteter i virksomheden understøtter forretningsstrategien, både hver for sig og i samspil.
|

 |
Fra strategi til handling
En målestrategi kan indeholde klare principper for, hvordan måleresultater skal tages i brug i hele organisationen. Det øger sandsynligheden for, at analyser fører til forbedringer i praksis, og at det overhovedet kan betale sig at gennemføre dem.

Målinger bør ikke stå alene, da det er den efterfølgende dialog og synliggørelse af indsatser, der skaber udvikling - og dermed værdi.
|

 |
Kobling af data
I mange virksomheder har hver afdeling deres egne data, der aldrig kommer i spil. Medarbejderdata ligger forseglet i HR, kundedata i marketing og finansielle nøgletal i økonomiafdelingen, selvom kobling af disse data kan give værdifuld viden. Er der eksempelvis sammenhæng mellem kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed?
|
Kontakt os og hør mere om mulighederne for at udarbejde en samlet målestrategi for din virksomhed. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |