Udskriv siden Udskriv siden  

Avancerede effektanalyser

 

Brug ressourcerne på det, der har størst effekt på medarbejderes eller kunders tilfredshed og loyalitet.


I de fleste tilfredshedsanalyser spørger virksomheden medarbejdere eller kunder om deres tilfredshed med en række områder. Det får man nogle brugbare resultater ud af, der viser, hvor tilfredsheden er god, og hvor den er mindre god.
 
Som regel vil man bruge ressourcer på at forbedre de områder, hvor tilfredsheden er mindre god. Men hvad nu, hvis det er muligt at afgøre, hvilke områder, der betyder mest for tilfredsheden, og dermed vise, hvor du får mest værdi ud af de investerede ressourcer?
 

Handlingsorienterede resultater

Det er faktisk muligt med RelationMonitors årsagsforklarende analysekoncept, der bygger på principperne i den anerkendte analysemodel ECSI.
 
Kunder og medarbejdere skal stadig vurdere deres tilfredshed med forskellige analyseområder (indsatsområder), men herudover beregner vi ved hjælp af en avanceret statistisk beregningsmetode, hvor meget hvert enkelt område bidrager til den samlede tilfredshed og loyalitet.

 

 

Effektanalysen giver handlingsorienterede resultater, der klart prioriterer, hvilke indsatsområder der er de vigtigste og dermed vil give størst positiv effekt på tilfredsheden og loyaliteten, hvis virksomheden gennemfører tiltag for at højne dette område.
 
Med denne analyse i hånden, er det altså muligt at vurdere, hvordan virksomheden får mest ud af pengene, når det gælder investeringer i medarbejder- og kundetilfredshed. 
 

Anerkendt model

RelationMonitors analysekoncept tager udgangspunkt i den anerkendte europæiske ECSI-model, der er teoretisk velfunderet og gennemprøvet.  ECSI-modellen er oprindeligt udviklet til måling af kundetilfredshed, men der er også blevet udarbejdet en model for medarbejdertilfredshed.
 
De to modeller er anvendt på tværs af brancher og virksomheds-størrelser og indeholder derfor de områder, man erfaringsmæssigt ved, har betydning for medarbejderes og kunders tilfredshed og loyalitet.

 

Læs mere om Kundetilfredshed og Medarbejdertilfredshed.

 

Mere information

 

 Kundetilfredshed

Download mere information om kundetilfredshedsmåling med effektanalyse. 

 

 Medarbejdertilfredshed

Download mere information om medarbejdertilfredshedsmåling med effektanalyse.

 

 Kontakt 


RelationMonitor A/S - Fruebjergvej 3 - 2100 København Ø - Tlf.: (+45) 70 258 852